KUreren > Artikler > November 2009 > Væksten der blev væk

30. november 2009

Væksten der blev væk

Af Lene Düwel

På overfladen ser budgettet for 2010 ikke faretruende ud. Københavns Universitets samlede indtægter fra finansloven stiger en lille smule. Når regnestykket er gjort op for en økonomi på over 7 milliarder, modtager universitetet 3,6 millioner kroner mere i forhold til 2009. Det skyldes især en stigning i tilskuddet til uddannelserne (figur 1), hvor Folketinget har sat taksterne (STÅ) op på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Figur 1. Forskel i tilskuddene til KU på Finanslov 2009 og Finanslov 2010. Stigningen i 'STÅ heltidsuddannelse' skyldes bl.a. de øgede taxametre til uddannelserne på HUM og SAMF. Faldet i indtægter til 'øvrige formål' skyldes bl.a. statens generelle grønthøster på 2 procent. 

Man behøver imidlertid ikke være økonom for at gennemskue, at det på trods af den svage stigning i indtægterne står grelt til for forskningsøkonomien. Andelen af såkaldt frie midler til forskning falder nemlig med næsten 190 millioner kroner over de næste fire år (figur 2). De frie midler er den sum penge universitetets bestyrelse selv kan råde over, og som bruges til blandt andet grundforskning og til at sikre, at alle uddannelser er forskningsbaserede.

Basistilskuddet beskæres blandt andet på grund af stigende energiafgifter, statens generelle grønthøster på to procent og på grund af overheadreformen. Og endelig har politikerne bag globaliseringsforliget øremærket godt 100 millioner kroner af KU's forskningstilskud til øget ansættelse af ph.d.-studerende. Der er dermed stadig flere bindinger på, hvordan KU kan bruge sine penge.

Figur 2. KU's forskningstilskud iht. Forslag til Finanslov 2010 og forliget om globaliseringsmidlerne (2008 = index 100)

Ingen redning i globaliseringspuljen

Forliget om globaliseringsmidlerne styrkede ikke den frie forskning så meget, som universiteterne havde håbet. Det skyldes blandt andet den finansielle krise og statens budgetunderskud, som har medført et fald i BNP. Og da tilskuddene til universiteterne er hægtet op på BNP - ifølge Barcelonamålsætningen skal staten afsætte én procent af BNP til offentlig forskning - er posen med penge mindre end forventet.

Forligsparterne bag globaliseringsmidlerne afsatte 780 millioner kroner ekstra til basismidler over de næste tre år, men den største del af midlerne er øremærket til strategiske satsningsområder.

Stamcelleforskning og såkaldt 'grøn' forskning er et af de satsningsområder, som forligsparterne har ønsket, at globaliseringsmidlerne skal bruges til. En del af midlerne er også øremærket til at styrke innovation og videnspredning i Danmark. Det skal for eksempel ske ved at styrke samarbejdet mellem universiteter og virksomheder, så ny viden kan omsættes til nye produkter, produktionsprocesser og serviceydelser. Konkret ønsker forligsparterne at styrke netværksopbygningen i Danmark og tilføre flere midler til de såkaldte GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter).

Endelig er der også afsat midler til modernisering af universiteternes laboratorier. Københavns Universitet får 44 procent af de i alt 6 milliarder kroner, der er afsat over de næste tre år. Pengene skal blandt andet bruges til at renovere de forældede laboratorier på HCØ, til at bygge den nye laboratoriebygning på Panum, til at realisere planerne om Niels Bohr Science Park og til at renovere laboratorier på både LIFE og FARMA.

En barsk vinter

Med udmøntningen af globaliseringsmidlerne har universiteterne nu fået et troværdigt billede af økonomien over de kommende tre år. Det samlede tilskud fra finansloven fastholdes nogenlunde på 2008-niveau, men andelen af frie midler bliver gradvist mindre og mindre.

KU går en barsk vinter i møde, for det skuffende resultat af finanslovsforhandlingerne og aftalen om globaliseringsmidlerne får mærkbare konsekvenser:

- Vi kommer desværre nok ikke udenom at skære i medarbejderstaben. Hvor mange personer, det drejer sig om, skal nu vurderes lokalt på fakulteterne og i Fællesadministrationen. Det præcise antal bliver først klart, når man har diskuteret mulige afværgeforanstaltninger. Men noget tyder på, at det bliver mere end 100, siger rektor Ralf Hemmingsen.

Alle fakulteter har et stramt budget, men nogle klarer sig igennem krisen uden reduktion i antallet af medarbejdere. Humaniora har for eksempel meldt ud, at der ikke skal ske afskedigelser. Universitetsdirektør Jørgen Honore har varslet, at Fællesadministrationen skal beskæres med omkring fem procent eller cirka 20 stillinger.

- Problemet er ikke lokalt, men det involverer flere store fakulteter og også Fællesadministrationen. Nogle fakulteter mærker løftet af uddannelsestaxametrene, mens andre har store faste udgifter i forhold til indtægterne. De bliver hårdere ramt, forklarer Ralf Hemmingsen.

Der bliver ikke truffet beslutninger om konkrete afskedigelser før bestyrelsens behandling af budgettet den 10. december.

I dag, mandag, har der været afholdt en ekstraordinær gennemgang af budgettet med repræsentanter fra HSU. Tillidsrepræsentanterne er tæt inddraget i processen og mulighederne for afværgeforanstaltninger, ligesom der har været drøftelser i samarbejdsudvalgene på alle fakulteter. På et møde i dag gav rektor en række repræsentanter for Studenterrådet en lignende gennemgang af KU's budget for 2010 og den økonomiske situation frem mod 2012.