KUreren > Artikler > November 2009 > Budget 2010: Fem rappe...

30. november 2009

Budget 2010: Fem rappe til rektor

Af Lene Düwel

Andelen af midler, som universitetet frit kan disponere over, bliver mindre og mindre i de kommende fire år. Vil det sige, at vi skal forvente nedskæringer og afskedigelser hvert år?

Hovedgrunden til nedskæringerne på 2010-budgettet er, at vi efter finanskrisen ikke har vækst i 2010-12 på de frie basismidler. Tværtimod. Og globaliseringsmidlerne er afhængige af bruttonationalproduktet, som går nedad. Det er et helt andet scenarie end i 2007-08, hvor prognosen var positiv. Men vi ved omvendt ikke præcist hvor mange konkurrenceudsatte midler, vi kan tjene i de kommende år.

Andelen af bindinger på de statslige tilskud bliver større og større for hvert år. Hvad betyder det for den måde, man driver et universitet på?

Vi må erkende, at staten styrer universiteterne stadig mere gennem øremærkede puljer. En væsentlig binding er ph.d.-midler, og vi har i udviklingskontrakten accepteret at uddanne flere ph.d.'er. De løbende to procents besparelser på finansloven udhuler de frie forskningsmidler på universiteterne. Så kun ved at øge indtægterne kan vi bevare bevægelsesfriheden.

Nogle vip'ers annuum er efterhånden så lille, eller ikke-eksisterende, at det ikke er muligt at forske eller have ph.d.-studerende uden en ekstern bevilling i ryggen. Hvad betyder det for den måde, man som forsker varetager sit job på?

Den politisk besluttede omlægning i retning af mere konkurrence og flere puljer gør, at alle vip'er må satse på at øge projektindtægterne og STÅ-produktionen. En væsentlig del af finanslovsmidlerne er heldigvis afsat til grundforskning, for eksempel gennem Grundforskningsfonden og de frie forskningsråd, så der er flere midler at søge eksternt.

Nu bliver der, fra globaliseringspuljen, afsat midler til at modernisere og bygge nye laboratorier, men tilsyneladende på bekostning af midler til forskning. Er det en rigtig prioritering, når vi samtidig skal afskedige medarbejdere?

Ja, det er en klog, langsigtet beslutning. De mange penge til byggeri kunne ikke være brugt til drift. Cirka halvdelen af dem kommer nemlig fra den såkaldte SEA-ordning, og resten kommer fra globaliseringspuljen, som samtidig blev reduceret qua faldende BNP. Vi skal være glade for, at pengene blev i sektoren i form af bygningsinvesteringer. Det kan være med til at øge universitetets tiltrækningskraft på længere sigt.

Hvordan har I i rektoratet arbejdet for at påvirke resultatet af finanslovsforhandlingerne?

Ad alle tænkelige kanaler. Uden massiv indsats fra universiteterne var resultatet formentlig blevet væsentligt ringere i 2010.